Våre kamerater i Danmark, Socialistisk Revolution har oversatt en felles uttalelse av maoistiske organisasjoner og partier i Europa, mot Europaparlamentsvalget. Norske maoister er blant de som har skrevet under.
Proletarer i alle lande, forén jer!
Valg, nej! Revolution, ja!
Fra den 23. til den 26. maj vil 27 europæiske medlemslande af den Europæiske Union afholdte valg til Europa-Parlamentet. Disse såkaldte »Europa-valg« er en vittighed, eftersom Europa-Parlamentet er en tragedie for det borgerlige demokrati. Det er et parlament der intet beslutter og kun tjener til at give rundhåndet finansiering til de mere end 700 parlamentsmedlemmer, der sidder der og leger demokrati.
Denne sandhed forstås rigtig godt af masserne i den Europæiske Unions lande, eftersom næsten 56% undlod at stemme til valget i 2014. Dette viser at de fleste af masserne forstår, at dette valg kun er et blændværk, ligesom de andre under det kapitalistiske styre.
Revisionisterne har chauvinistiske og likvidatoriske tendenser, der opfordrer dem til at deltage i dette valg, selvom virkeligheden viser at masserne fuldstændigt afviser dem. Kommunisternes, maoisternes i dag, rolle, er tværtimod at korrekt anvende masselinjen og forstærke de korrekte opfattelser hos masserne, og ikke overbevise dem om at gå til stemmeboksene.
Derfor opfordrer Europas kommunister til at boykotte Europa-valget, som kun er et blændværk for alle Europas folk. Kommunisterne må gå til masserne under denne »valgkamp« og udbrede den korrekte opfattelse, nemlig boykotten. Således kan den undladen at stemme, der blev vist overalt i Europa i 2014, blive til en aktiv boykotbevægelse og opløfte massernes bevidsthed og kampvillighed.
Vi forener os under parolen: »Valg, nej! Revolution, ja!«, som bryder med de forsonende tendenser og argumenterer for, at kun revolutionen, følgende strategien med langvarig folkekrig, under ledelse af de Kommunistiske Partier, kan lade os have magt for arbejderklassen og masserne, i form af proletariatets diktatur og ikke et valg. Vi anerkender den ulige udvikling af den proletariske revolution og afviser derfor også stærkt de revisionistiske teorier, såsom en »europæisk revolution«, der forsøger at indføre liberale opfattelser i den revolutionære bevægelse og derfor likviderer kampen for at ødelægge EU.
Vi forener vore anstrengelser i Europa under mottoet: »Boykot Europa-valget!«, for at tydeligt afskære os fra alle likvidatoriske linjer, der ikke analyserer hvad den Europæiske Union er og underlægger sig imperialisternes orden.
Ødelæg EU, et forbund for imperialisterne!
EU er et forbund med klassekarakter, ligesom alle subjekter i det klassesamfund vi lever i. Den seneste forestilling om en kapitalisternes »Europæisk Union« blev født midt i den Kolde Krig, for at udvide det indre marked til Europa og reagere imod Sovjetunionens og Europas partisaners heltemodige sejr over nazisterne. EU blev skabt efter krigen, ved Rom Traktaten i 1957 mellem seks imperialistiske lande i Vesteuropa: den franske stat, den tyske forbundsrepublik, Italien, Nederlandene, Belgien og Luxemborg. Derfor er det fremfor alt et forbund af imperialister.
EU’s på hinanden følgende »udvidelser« er også resultatet af dette forbunds natur: imperialistiske magter fra Nord-, Syd- og Centraleuropa, såsom Sverige og Østrig, gik ind i EU mellem 1970’erne, 80’erne og 90’erne, sammen med nogle undertrykte lande, såsom Grækenland. Endelig, i 2000’erne, med Central- og Østeuropas revisionistiske regimers sammenbrud, såvel som med den imperialistiske aggression og krig imod Jugoslavien i 1999, var de imperialistiske magter i spidsen for den Europæiske Union i stand til at udvide sin dominans til denne region. I dag sigter EU’s udvidelsesforhandlinger i særdeleshed imod de undertrykte folk og nationer på Balkan.
De imperialistiske stater, der var oprindelsen til dette projekt, har en dobbelt relation til EU: de forsvarer den hårdnakket når den lader dem rykke brikkerne for deres egen imperialisme i Europa og verden, og de afviser den når deres imperialistiske interesser hæmmes af forbundets indsnævringer. Dette er tilfældet i den britiske imperialismes eksempel, hvor borgerskabet er i modsigelse under »Brexit«. Udover dette viser den såkaldte »Brexit« tydeligt borgerskabets forsøg på at kanalisere oprøret, der resulterer af den dybe afviselse af EU-forbundet hos masserne i de forskellige lande, over i det parlamentariske system ved at præsentere et eller andet »valg«. Europæiske identitære, på den anden side, fantaserer om et Europa baseret på religiøse og kulturelle kriterier, og tjener kun som nyttige idioter for de mest reaktionære ekstremister indenfor Europas finanskapital.
Imperialismens generelle krise i dag berører forbund som den Europæiske Union. De såkaldt »euroskeptiske« stemmer rejser sig og vidner om borgerskabets indre modsigelse hvad dette emne angår. Dag efter dag hober skandalerne sig op, ligesom den næsten koloniale håndtering af imperialismens krise i Grækenland, og Europas imperialistiske magter der leder EU afslører deres og deres projekts sande væsen.
Disse imperialistiske magter, verdens ældste, født samtidig med kapitalismens udvikling i Europa, undertrykker folk verden over. Den Europæiske Union tjener som en mellemmand for dem, især til at undertrykke folkene i Central-, Øst- og Sydeuropa, som tjener som billig arbejdskraft. Som sådan profiterer imperialisterne i EU fra udbytningen af de halvkoloniale, halvfeudale lande, hvor de anvender alle midler for at undergrave de oprørske folk og tjene sine egne interesser. Fattigdom, massakrer, stigende fascistisering og bevæbning af staterne, såvel som undertrykkelse af millioner, er resultatet. Gennem at opbygge militærbaser, investere i våbenfabrikanter og aktiv våbenhandel, forsøger især den tyske imperialisme, i direkte koordinering med den tyrkiske regering, at kvæle folkenes kampe. Og det er ikke blot i de undertrykte lande at reaktionariseringen fremmes; i de imperialistiske lande gøres der også forsøg på at lukke munden på revolutionære, ligesom dem fra Tyrkiet. Kommunisterne fordømmer den Europæiske Unions væsen som imperialistisk forbund. Vi påtager os parolen: »Ødelæg EU, et forbund for imperialisterne!«, for at vise virkeligheden af dette Europas imperialistiske magters projekt.
Proletarer i alle lande, forén jer!
Vor boykot af Europa-valget må altid sætte den proletariske internationalisme i første række, eftersom denne boykot fremhæver naturen af det imperialistiske forbund, vore fjender har dannet i form af EU.
Lenin forklarede på brillant vis at kapitalisternes »Europas Forenede Stater«, som var navnet der blev givet til datidens europæiske projekt, kun ville være en aftale om opdeling af kolonierne. EU er intet andet end en permanent magtkonflikt mellem de imperialistiske stormagter, som kun ender i et brud når magtbalancen skifter, som Brexit viser.
Proletariatet er en international klasse, som den kapitalistiske udvikling i Europa især har forberedt på at lede samfundet politisk. Overfor den Europæiske Union, som kun tjener til at organisere den imperialistiske reaktion, om det så er for »Europas Forenede Stater« eller et såkaldt »nationernes Europa«, fremmer vi proletariatets linje.
Vi forener os under Marx’ og Engels’ korrekte parole: »Proletarer i alle lande, forén jer!«, som de udtrykte kort før Folkenes Forår i 1848 i Europa, hvor proletariatet for første gang opstod som en politisk uafhængig og revolutionær klasse på kontinentalt niveau.
Overfor de imperialistiske fjender i deres taktiske EU-forbund, må vi påtage os en tydelig klasselinje: at fordømme vor egen imperialisme, for kommunister organiseret i stater af denne type, beslutsom støtte til Europas og verdens undertrykte folk som Europas imperialister udplyndrer, og vild kamp til sejren imod imperialisternes Union, for at proletarerne i alle lande skal forene sig!
Boykot Europa-valget!
Valg, nej! Revolution, ja!
Ødelæg EU, et forbund for imperialister!
Proletarer i alle lande, forén jer!
Signaturer:
Perus Folkebevægelse
Tyrkiets Kommunistiske Parti/marxister-leninister
Komite Røde Fane, BRD
Komiteer for Grundlæggelsen af Østrigs (Maoistiske) Kommunistiske Parti
Maoistisk Kommunistisk Parti, den franske stat
Tjen Folket – Kommunistisk Forbund, Norge
Kollektivet Røde Fane, Finland
Kjære leser!
Tjen Folket Media trenger din støtte. Vi får selvsagt ingen pressestøtte eller noen hjelp fra rike kapitalister slik som rasistiske “alternative medier”. All vår støtte kommer fra våre lesere og fra den revolusjonære bevegelsen. Vi er dypt takknemlige for dette. Vi overlever ikke uten, og du kan gjøre ditt bidrag ved å støtte oss med det du kan avse.