Danske Socialistisk Revolution har publisert en dansk oversettelse av en uttalelse i anledning 70-årsdagen for Ibrahim Kaypakkayas fødsel. Kaypakkaya ledet rekonstitueringen og reorganiseringen av kommunistpartiet i Tyrkia og stiftelsen av Tyrkias Kommunistiske Parti/marxist-leninistene.

Partiet har gjennom harde kamper i nesten femti år kjempet for nydemokratisk og sosialistisk revolusjon i Tyrkia. Hele tiden under harde angrep fra den fascistiske staten. Og hele tiden gjennom skarpe tolinjekamper. Partiet ble igjen delt i 2017 som følge av en høyreopportunistisk linje i ledelsen, men fortsetter kampen og folkekrigen med fornyet kraft.

Norske maoister har signert den følgende uttalelsen, som kortfattet sier noe om Kaypakkayas betydning for partiet som dets første og største leder, tross at han ble arrestert og torturert til døde bare 24 år gammel.

Vi producerer her en uofficiel dansk oversættelse af udtalelsen fra det IV. Møde af Marxistisk-Leninistisk-Maoistiske Partier og Organisationer i Europa i anledning af 70-året for fødslen af og 46-året for mordet på Ibrahim Kaypakkaya. K.B.

Fælles Erklæring: »Leve 70-året for fødslen af Ibrahim Kaypakkaya, føreren af den Proletariske Verdensrevolutions kamp i Tyrkiet!«

Det er 46-året for snigmordet på repræsentanten af det internationale proletariat i Tyrkiet, grundlæggeren af TKP/ml (Tyrkiets Kommunistiske Parti/marxister-leninister), Ibrahim Kaypakkaya.

Kammerat Ibrahim Kaypakkaya var kun 24 år, da han blev myrdet gennem alvorlig tortur af den fascistiske tyrkiske stat den 18. maj. Kaypakkaya stiftede TKP/ml da han var 23 år gammel.

Ibrahim Kaypakkaya lykkedes i at blive den permanente fører af den kommunistiske idé og den korrekte revolutionære linje i Tyrkiet.

Han er en af de bedste disciple af den Store Proletariske Kulturrevolution. Han evaluerede sine egne opfattelser og TKP/ml, som han stiftede, som produkter af den Store Proletariske Kulturrevolution. Dengang marxistisk-leninistiske opfattelser var aktive på hele Jorden, da kampene for revolution og socialisme i 1960’erne og 70’erne udviklede sig, gjorde klassekampen i Tyrkiet enorme fremskridt. Især under betingelserne af 1968-bevægelsen, der omfattede hele verden, dannedes anti-fascistiske og anti-imperialistiske revolutionære bølger blandt studenter. Denne bevægelse nåede sit 50-år sidste år. I denne anledning hilser vi denne bevægelse, der løftede verden af hængslerne og skabte frygt hos imperialismen og de herskende magter.

Denne bevægelse blev påvirket af marxismen-leninismen og tilpassede sig den revolutionære bølge, der udvikledes i verden med idéen om revolution og at revolutionen satte sig igennem. Denne periode var samtidig en proces i hvilken den socialistiske lejr delte sig i revisionismen og marxismen-leninismen. På den ene side den vietnamesiske modstandskamp, 1968 studenterbevægelsen og en mængde nationale sociale frihedskampe, der gik imod imperialismen og det reaktionære herskende system med accelererende fart, og på den anden side kampen anført af Mao Zedong, i hvilken kommunister bekæmpede sovjet-revisionismen og de kapitalistfarendes revisionisme i Kina. Især den Store Proletariske Kulturrevolution, der blev oplivet i Kina imod borgerskabet, gav udviklingen af denne store revolutionære bølge enorm begejstring, magt og mod. Imens de revolutionære processer og nødvendigheder blev fortsat og diskuteret på den ene side, blev der på den anden side afholdt en dybtgående og spiddende ideoligisk kamp i kontekst af socialismens problemer.

Kaypakkaya har sat sig dybt fast i det internationale proletariat med klassekampen under socialismen, sit standpunkt om social-imperialismen, sin insisteren på Folkekrigen, sin forbindelse med klassekampen og sin stærke henvisning til Formand Mao Zedong. I denne kontekst tog han den naxalitiske bevægelse i Indiens modige skridt som referencepunkt. Han trak en tydelig linje mellem sig selv og den verdensomspændende eventyrpolitiske og fokusteoretiske linje. Ved at systematisere den banebrydende kommunistiske linje om ledelse, der baserer sig på folkemassernes kreativitet, gjorde han et brud og dannede sin linje med internationalistisk bevidsthed og ånd.

Det var her, midt i denne proces, at Kaypakkaya tog sin ideologisk-politisk-teoretiske form. Han blev fodret af de progressive og rige erfaringer fra klassekampen. Men det er ikke alt. Han blev også påvirket af dristighed, frygtløshed og den teoretiske og intellektuelle tænknings rigdom, at knuse alle tabuer, som den Store Proletariske Kulturrevolution bragte til live. Dette frembragte at han havde stærke teoretiske diskussioner med revisionistiske strømninger, at han nåede frem til tydelige resultater i spørgsmålet om politisk magt, at han korrekt analyserede samfundets problemer i Tyrkiet, at han tog tydeligt standpunkt om de mest grundlæggende socio-politiske historiske emner og at han satte den rette vej og den rette linje for revolutionen. Mest bemærkelsesværdigt viste Kaypakkaya den historiske og nuværende karakter af den tyrkiske herskende klasses politiske regime med en aldrig før set klarhed. Han rystede revisionismens klassekollaboratør teoretisk-politiske standpunkt, ved at definere kemalismen som fascisme. Hvad angår emnet om den kurdiske nation, forklarede han den med et tydeligt, leninistisk synspunkt, med hvilket han trak en skarp linje mellem sig selv og alle de progressive, revolutionære og selvudnævnte marxister-leninister, der grundlæggende set indtog social-chauvinistiske standpunkter i alt væsentligt. Han forklarede revolutionens kvalitet som en demokratisk folkerevolution og forsøgte at tilpasse Folkekrigens linje til landet med dens teoretiske basis og praksis. Han hejste den kommunistiske fane imod proletariatets og de undertrykte folkemassers langvarige følelsesløshed og ydmygning under revisionismen og opportunismen. Han løste historiske og samfundsmæssige problemer, der længe blev præsenteret som sande af revisionismen, men som i virkeligheden var falske, gennem et fuldkomment og beslutsomt marxistisk-leninistisk-maoistisk standpunkt.

Han anførte også den ideologiske kamp imod den småborgerlig-revolutionære fokusteoretiske bevægelse, der udviklede sig under betingelserne han levede under. Igen fuldendte og udbredte han sin kommunistiske linje gennem den kamp, han anførte imod nyrevisionistiske synspunkter og imod den pacifistiske reformpolitik og likvidationisme. Den uafbrudte fortsættelse af den ideologiske kamp har medbragt et enormt bidrag i Kaypakkayas udvikling og fremskridt.

Han nåede frem til ideologisk klarsyn, politisk insisteren og teoretisk forståelse i en ung alder. Hans metode var marxistisk-leninistisk-maoistisk. Hans insisteren og ideologiske klarsyn er resultatet af den Store Proletariske Kulturrevolution. Hans forståelse og opfattelse er udviklinger fra hans deltagelse i klassekampen. Det er en fortsættende og uafbrudt del af kampen for arbejderbevægelsen, for bøndernes jordbesættelser og den studerende ungdoms kamp.

Hans kommunistiske og revolutionære tilgang ledte til hans snigmord, da han blev taget til fange af de tyrkiske herskende klasser. Han findes stadig som en kommunistisk fører gennem sin arv i TKP/ml og sine programmatiske synspunkter, der tjener dette Parti som en vejleder. Han er stadig marxismen-leninismen-maoismens førende repræsentant i Tyrkiet.

Ved 46-året for hans død har hans mægtige arv, hans teoretiske rigdom og hans politiske insisteren tilladt fortsættelsen af en tradition, der ikke afveg fra hans linje og ikke accepterer kompromiser, er gået imod den store kontra-revolutionære bølge der har blomstret i hele verden. Han efterlod sig et Parti og en kamp, der har forbundet sig til kommunismen uafbrudt i 47 år.

Ved 46-året for hans død mindes vi føreren Ibrahim Kaypakkaya med en ed om hengivenhed til Kommunismen, hengivenhed til revolutionen og hengivenhed til proletariatets ideologi. Og vi vil fortsætte med at mindes ham. Han er en god discipel og fortsætter af Marx, Engels, Lenin, Stalin og Formand Mao.

Ved 70-året for hans fødsel og 46-året for hans snigmord, er det af stor betydning og nødvendighed at sætte kampen imod revisionismen i første række, at lære fra Kaypakkayas dialektiske forhold til marxismen-leninismen og maoismen. Det er ikke kun af historisk betydning, men blandt andet væsentligt i den aktuelle situation, hvor især den ideologiske tendens til reformpolitik, opportunisme og revisionisme har sin indflydelse, såvel som på en bred revolutionær front og det er således det hovedsagelige spørgsmål. Hovedsagelige spørgsmål, såsom den ideologisk-politiske tendens om »umuligheden af revolutionen i ét land«, afvigelsen fra målet om proletariatets diktatur, eller likvideringen af og afvigelsen fra de Kommunistiske Partiers opgave som fortrop og ledelse, er de hovedsagelige og grundlæggende skillelinjer mellem marxismen-leninismen-maoismen og revisionismen. Denne skillelinje skjules under det dække af »ny marxistisk tænkning«. Med argumentet om en forenet kamp imod imperialismen og de herskende reaktionære klasser, blev arbejderne og de undertrykte folkemasser holdt tilbage fra kampen for politisk magt, spørgsmål om etnicitet, tro, national identitet osv. sættes som de hovedsagelige spørgsmål og masserne opfordres mere og mere til at gå i denne retning og vildledes af en orientering, der holder dem indenfor systemet. I regionale og lokale kampspørgsmål isoleres de mere og mere, hvilket i virkeligheden kun kunne løses gennem at knuse imperialismens grundsten. Gennem denne konkrete situation, som udgangspunktet for denne grundlæggende opfattelse, venter imperialisterne på en løsning og et håb, og de har en mission. Kammerat Kaypakkayas marxistisk-leninistisk-maoistiske ideologiske og politiske standpunkter, er ikke blot en vigtig nøgle for kommunisterne fra Tyrkiet og Tyrkisk Kurdistan, men også for alle marxister-leninister-maoister i hele verden. Som en meget vigtig drivkraft i den proletariske internationalisme og den marxistisk-leninistisk-maoistiske ideologi, indtager Kaypakkaya en meget vigtig plads som en marxistisk-leninistisk-maoistisk fører i klassekampenes historie.

Kammerat Kaypakkaya lever og vil levere videre i oprørene, opstandene og de revolutionære kampe imod imperialismen, kapitalismen, feudalismen og enhver reaktion, i verdens undertrykte folks kampe under ledelse af marxister-leninister-maoister! Ved hans 70-års fødselsdag husker vi føreren Ibrahim Kaypakkaya med eden om bånd til kommunismen, bånd til revolutionen og bånd til den proletariske ideologi. Og vi vil blive ved med at tænke på ham.

Leve Ibrahim Kaypakkaya!

Ned med imperialismen og alle reaktionære!

Leve Marx’, Engels’, Lenins, Stalins og Formand Mao Zedongs lysende sti!

Leve den proletariske internationalisme!

Leve vor kamp for revolutionen, socialismen og kommunismen!

Underskrifter:

Tyrkiets Kommunistiske Parti/marxister-leninister (TKP/ML)

* Grækenlands Kommunistiske Parti (marxister-leninister) (KKE(ml))

Brasiliens Kommunistiske Parti (Rød Fraktion)

Perus Folkebevægelse (Reorganiserende Komite)

Chiles Kommunistiske Partis Røde Fraktion

Komite Røde Fane — BRD

Komiteer for Grundlæggelsen af det (Maoistiske) Kommunistiske Parti — Østrig

Frankrigs Maoistiske Kommunistiske Parti

Maoistisk Kommunistisk Parti Italien

Tjen Folket — Kommunistisk Forbund, Norge

Kollektivet Røde Fane, Finland

* Vi, Grækenlands Kommunistiske Parti (marxister-leninister) er klare over Kaypakkayas bidrag til den marxistisk-leninistiske bevægelse og til Tyrkiets folks kampe imod fascismen og imperialismen i Tyrkiet. Vi underskriver hermed den fælles udtalelse ved Kaypakkayas 70-års fødselsdag. Imidlertid ratificerer vi ikke formaliseringen af maoismen, da vi betragter Formand Maos bidrag som værende inden for marxismen-leninismens rammer og anvendelsen af den til særprægene af revolutionen i Kina.